Tjenerafløsere søges til Charlottenlund Fort
Er du frisk på et sommerjob i nogle af Danmarks smukkeste omgivelser – med udsigt over Øresund, kolde drikke, glade gæster og gode kollegaer?
Hos Charlottenlund Fort søger vi lige nu smilende og energiske afløsere til servering i restauranten. Du bliver en del af et ungt og sjovt team, hvor der både er fart på og plads til grin – og hvor du hurtigt vil føle dig hjemme.
Vi leder efter dig, som:
- Er udadvendt og har lyst til at give gæsterne en god oplevelse
- Er klar på at tage fat og kan lide at have travlt
- Kan arbejde aften og weekend – især i sommerperioden
Hos os lærer du:
- At servere mad og drikke med overblik og godt humør
- At arbejde som en del af et team og have det sjovt samtidig
- At håndtere travle dage og tage ansvar
Du kommer til at hjælpe til både i vores á la carte-restaurant og ved selskaber som konfirmationer og bryllupper. Vi sørger selvfølgelig for at lære dig op – du bliver aldrig kastet ud i noget alene.
Vi tilbyder:
- En fantastisk arbejdsplads med udsigt og god stemning
- Fleksible vagter – tilpasset din hverdag og evt. eksaminer
- Mulighed for at lære en masse og vokse med opgaven
Lyder det som noget for dig? Så få ansøgt!
Vi glæder os til at høre fra dig!
- Department
- Restaurant/Gulv
- Rolle
- Tjenere
- Lokationer
- Charlottenlund
Vores køkken
Fransk/nordiske retter på menuen
Køkkenet på restaurant Charlottenlund Fort præsenterer fransk/nordiske retter. Vi laver alle vores serveringer fra bunden ud fra sæsonens råvarer og har derfor også et meget varieret kort. Vi tester alle vores retter, så det kun er det bedste fra kokkenes hånd, der kommer ud til dig ved bordet.
Charlottenlund
Om Restaurant Charlottenlund Fort
Charlottenlund Fort blev bygget i 1886-1887 som et led i Københavns søbefæstning. Dets oprindelige navn var Charlottenlundbatteriet, men i forbindelse med en større ombygning i 1910-1912 blev navnet ændret til Charlottenlund Fort.
Fortet har som sådan aldrig været i funktion efter hensigten, men blev dog benyttet under 2. verdenskrig, hvor der i 1944 blev åbnet en direkte hemmelig telefonforbindelse mellem Charlottenlund Fort og Malmø. Der blev i al hemmelighed etableret kabler og senderum og forbindelsen blev flittigt benyttet, blandt andet af den senere statsminister H. C. Hansen.
Fortet har været benyttet som restaurant i mere end 30 år. I 2009 blev der bygget en helt ny moderne restaurant på Fortet med 180° udsigt over Øresund. Restauranten har plads til 170 spisende gæster indenfor fordelt på 2 lokaler med en kapacitet på henholdsvis 100 og 70. På terrassen har vi plads til yderligere 120 spisende gæster.
Tjenerafløsere søges til Charlottenlund Fort
Indlæser ansøgningsskema